Handelsbetingelser/Vilkår

Galleri Valdemar
Vestergade 32
9300 Sæby
Mail. Valdemar3@live.dk
Tlf. 24246950

Betaling med kort
Galleri Valdemar modtager betaling med VISA-Dankort, Visa Electron, MasterCard, Maestro, JCB og American Express. Betaling vil først blive trukket på din konto, når varen afsendes.
Galleri Valdemar krypterer alle dine kortoplysninger med SSL sikkerhedsprotokol. Det betyder, at uvedkommende ikke kan aflæse dit kortnummer eller andre informationer under transaktionen med PBS.

Handelsbetingelser, forbehold
Alle artikler hos Galleri Valdemar er håndlavede og unikke. Der er således ikke 2 artikler som er fuldstændig ens, – alle vil kunne variere i farve, størrelse, vægt osv. Vi bestræber os på at opgive farver og størrelser så passende som muligt. Du skal som køber være parat til at acceptere at der kan være forskelle i varen når du modtager den i forhold til de billeder du har set idet det kan være modelfotos. Det er jo netop det som kendetegner ægte kunstartikler – de er aldrig 100 % ens. Er du i tvivl, er der intet der slår det at besøge galleriet selv og have varen i sin hånd. Hvis der er ting som er særligt vigtigt for dig, så mail eller ring og spørg før du bestiller.

Salg af vin/spiritus kan kun gennemføres såfremt du er over 18 år.

CVR: 26357438

Bankoplysninger
Nykredit Bank
Regnr.: 5479
Kontonr.: 0003921244

Iban DK8354790003921244
Swift kode (BIC) NYKBDKKK

Forsendelse og levering
Vi opkræver 60 kr. i forsendelse for køb under 500 kr. Alle køb over 500 er som udgangs punkt fragtfri. Ved levering af malerier og andre store/tunge kunstgenstande, vil leverings omkostningerne afhænge af vægt/størrelse og modtagerland. Kontakt os for yderligere info. Vi forsøger at sende alle ordrer indenfor 1-2 hverdage.

Rettidig levering forudsætter dog at gældende fragtselskab overholder dag-til-dag levering. Såfremt der opstår forsinkelser hos gældende fragtselskab, vil dette tilsvarende forsinke leverancen i forhold til den ønskede leveringsdato. Galleri Valdemar kan ikke drages til ansvar for forsinkelser hos gældende fragtselskab. I tilfælde af meget forsinkede (adskillige dage) eller decideret udeblevne leverancer, tages der kontakt til Galleri Valdemar på email eller telefon, som vil undersøge sagen hurtigst muligt.

Levering til Bornholm og enkelte andre øer/områder er ikke altid omfattet af de enkelte fragtselskabers målsætning om dag-til-dag levering, idet forsendelser til disse områder i nogle tilfælde kan vare længere tid. Galleri Valdemar tager altid udgangspunkt i dag-til-dag levering på varer, som er fysisk i vores galleri.

For levering til Færøerne, Grønland og udlandet gælder de normale fragtpriser ikke. Kontakt venligst Galleri Valdemar for pris. Vi leverer som udgangspunkt til alle lande.

Reklamationsret

Du har 24 mdr. reklamationsret jf. købeloven.
Ved fejl og mangler ved varens modtagelse dækker Galleri Valdemar omkostninger til returnering af varen.

Fortrydelsesret. Følgende gælder kun varer købt på Webshop.
Der er 60 dages returret på bronzekunst købt på webshop og 14 dage på alt andet, regnet fra den dag de modtages. Hvis du vælger at fortryde et køb, skal du blot returnere varen. Når varen er modtaget retur og godkendt, refunderes købsprisen til din konto indenfor få dage. Omkostninger til returnering påfalder kunden.