Uddannelse
Han begyndte at male i 1960’erne og studerede på Det jyske Kunstakademi i Århus 1966-67. Han blev cand. mag. i historie og kunsthistorie fra Aarhus Universitet i 1973 og blev gymnasielærer. I 1988 opsagde han sit job og blev billedkunstner på fuld tid.
Maleren
Han malede hverdagsskildringer, der inddrog beskueren i billedets afgrænsede rum, inden- eller udendørs. De gådefulde motiver, som ofte indeholder ironiske eller surrealistiske elementer, er som regel uden facit.
Han har selv udtalt, at han gerne vil have, at det er malerier man husker, uden egentlig at finde ud af hvad meningen var.
Noget meget interessant i hans motiver er tidsfornemmelsen, som opstår, når vi oplever det store sus af eksistens i rum og tid. Vi ser os selv i det store perspektiv, som det lille fnug mellem før og efter.
Fornemmelsen må uvægerligt få et strejf af vemod, fordi vi må erkende al tings flygtighed og vores egen kortvarige eksistens.
Men hos Poul Anker Bech findes også en sans for det store i det små – tilsat en god portion underspillet vendsysselsk humor. Humor fordi vi umuligt kan tage vores egen selvhøjtidelighed alvorligt.
Han har modtaget Statens Kunstfonds 3-årige stipendium og senere den livsvarige ydelse, samt legater fra Zac. Jacobsen, Frederik Sødring, Henry Heerup, Vilhelm Pacht, Jyllands-Posten, Kaj K. Nørkjær og den Nordjyske Kulturpris.
Poul Anker Bech var medlem af Kunstnersammenslutningen Corner.