Beskrivelse
Charlotte Bruun
Gådefulde billeder og usagte fortællinger
Gåder og antydninger. Charlotte Bruuns malerier emmer af mystik. Kvindeskikkelser i alle aldre, fra forskellige kulturer og fra forskellige tidsaldre blander sig med hinanden, glider over i hinanden og udvisker grænserne. Mønstre selvstændiggør gør sig på lærredet sammen med blomster, træer og buske. Malede områder støder op til serigrafiske motiver, som igen får selskab af fotos og tekststykker. Der er ingen tvivl: Charlotte Bruun benytter sig her af collageformen, som jo netop er kendetegnet ved at være stykket sammen af forskellige elementer og forskellige materialer.
Ved at have collagen som udgangspunkt signalerer Charlotte Bruun, at vi her ikke har med én stor sammenhængende fortælling at gøre, hvor tid og sted er uløseligt bundet sammen. Tværtimod er disse billeder brudstykker og fragmenter, hvor beskueren må gøre sig sine egne tolkninger. Der er i billederne heller ikke nogen modsætning mellem udtryk og indhold. Udtrykket er indholdet – og omvendt.
Er den sammenhængende fortælling i Charlotte Bruuns billeder forsvundet, har vi til gengæld et univers fuld af drømme og stemninger. Et univers, hvor sigende blikke, levende skygger, afmægtige, melankolske og selvsikre positurer fortæller os om kvinders indre liv, tanker og følelser. Naturelementerne, dyrene og planterne, de abstrakte mønstre og de ekspressive strøg underbygger stemningen og de skjulte fortællinger. Suppleret af farven, der spænder fra nuancer af hvidt og gråt til lime og lysende gult og orange, har hvert billede sin helt egen grundtone og stemning. Virkningen er utrolig rig, kompleks og varieret. Det indre og ydre liv, de subtile nuancer, gådefulde fortællinger og tråde af erkendte og uerkendte følelser minder om både opbygningen og stemningen i Virginia Woolfs romaner. Romaner, hvor den strenge kronologi og sammenhængende historie er erstattet af indre monolog og associative tiltag.
På deres helt egen måde er Charlotte Bruuns malerier meget virkningsfulde, og man bliver suget med helt ind i disse gådefulde scenerier. Nuancerigdommen og følelsesregistret er usædvanlig stor. Man digter med, tolker, overraskes, forundres og glæder sig over åbenheden i billederne. De bliver siddende på nethinden længe efter, man har kigget på dem. Og det må da være én af definitionerne på god kunst
Af Tom Jørgensen, kunstanmelder på Jyllands Posten, redaktør af Kunstavisen
